pi:art

145

Pia – det er mig!
Når du møder mig i butikken er jeg smilende og imøde-kommende. Det er jeg i øvrigt også uden for butik-
ken. For jeg har masser at være glad for og tilfreds med. Det er nemlig sådan, at jeg lige nu fylder min dag med alle de ting, som betyder allermest for mig!

 

Fællesnævneren er relationer
Jeg er uddannet lærer og har arbejdet som sådan i 15 år. Jeg var vild med at undervise, men det relationelle arbejde optog mig mere. Defor er jeg nu uddannet life-coach og Mastercoach i relationer og sundhed/trivsel. Ved siden af a:part har coachende samtaler med klienter, både unge og voksne. Jeg coacher dels i mine to virksomheder, elevcoachen.dk og ID-Coaching-Odense.dk, dels som frivillig rådgiver og gruppeleder i LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Her er det relationer, der er i spil. Måske mest af alt klientens egen relation til sig selv!

 

Det indre arbejde

I det relationelle arbejde er det nødvendigt med et dybt kendskab til sig selv. Min vej til de dybere lag af mig selv er gået gennem mindfulness. Jeg fik for alvor øjnene op for alle de gavnlige redskaber i mindfulness, da jeg bukkede under for stress i 2013. Siden er mindfulness blevet en fast del af min hverdag. Både i form af meditationer og yogaøvelser, men allermest som en tilgang til hverdagen og livet. Jeg forsøger at være tilstede i nuet og nyde indtryk med alle mine sanser. Tanker og følelser distraherer indimellem og forsøger at trække mig med ud ad diverse tangenter, men efter års arbejde kender jeg efterhånden min krops signaler og formår at stoppe op i tide og betragte mit tankecirkus. Det lykkes rigtig godt nogle gange, men jeg trækkes indimellem også rundt i managen.

 

 

Jeg deler ud…
Siden jeg selv mærkede den kolossale effekt af mindfulness på mig selv og min væren, har jeg ønsket at dele min oplevelse med andre. Derfor underviser jeg nu andre i at leve mindfuldt og opnå større velvære i deres liv. Heldigvis er der rigtig mange, som er nysgerrige og mærker et behov for øget nærvær, så jeg deler ud af min viden både i LMS, i elevcoachen.dk og ID-Coaching-Odense.dk, som underviser ved Mindfulness Akademiet, samt andre instanser, som ønsker mindfulnessforløb. Det er faktisk også muligt at få smagsprøver på mindfulness her i a:part. Hold øje med butikkens selvforkælelse- og wellnessarrangementer.

 

Hvorfor så en butik?
Butikken en det perfekte supplement til min øvrige hverdag, hvor jeg er min egen chef. For selvom alt mit arbejde cirkler omkring relationer, så er det noget ganske særligt at have kolleger. Ånden i a:part passer perfekt til mit temperament og mine værdier. At være en del af en kollektivbutik sammen med Maria og Annemette, hvor vi deles om opgaver, ideudvikler og inspirerer hinanden, er en gave sendt fra himlen. Vi har ikke en masse stive regler skrevet ned, men bidrager til et fælles bedste. På den måde vokser vi hver især, men fællesskabet sætter bestemt også sit aftryk på a:part, ikke mindst på stemningen og hyggen, når du træder ind i butikken.

 

Mine nicher i a:part
I butikken dyrker jeg mit enorme sociale gen og hygger om kunderne. Samtidig deler jeg min passion for yoga og meditation og forsøger at inspirere andre til en meditativ levevis med mit lækre og funktionelle yoga- og meditationsudstyr. Jeg dyrker min kreativitet ved at trække perler på snor. Det ender ud i smukke armbånd og knudebundne halskæder, også kaldet malaer. De er håndlavede af naturens smukke farverige materialer, nemlig halvædelstene, kvarts og krystaller. At de så oven i købet har energetiske effekter på både din fysik og psyke er en sidegevinst. Tjek gerne udvalget i webshoppen, eller endnu bedre: besøg mig i butikken…

 

Glad og tilfreds indvendig, smuk udvendig
Når du føler dig veltilpas indvendig, udstråler du en smittende energi. Du får måske lyst til at klæde dig flot på og føle dig smuk – også udvendig. Defor sælger jeg også kjoler i a:part. Jeg er faldet pladask for de farverige kjoler fra King Louie, Zilch og Surkana, som samtidig kreerer de de lækreste snit og syr i behagelige materialer. Når jeg trækker i sådan en kjole, er fornemmelse af glæde og lykke fuldendt. Jeg føler mig smuk indefra og ud og udefra og ind. Hvad mere kan man ønske sig?